Markedsel
Betaling til markedsel udgør 27% af kWh-prisen. Markedsel er betegnelsen for den del af dit elforbrug, som kan handles på det frie elmarked.
Transport
Transport udgør 12% af kWh-prisen og dækker omkostninger til drift, vedligehold og udbygning af elforsyningsnettet.
Offentlige forpligtelser (PSO)
Offentlige forpligtelser udgør 2% af kWh-prisen og dækker omkostninger til forskning og udredning af miljøvenlig elproduktion, omlægning af tilskud til vindmølleproduceret el, brændselsberedskabslagre, drift af Elektricitetsrådet samt en del af omkostningerne til Energitilsynet.
Afgifter
Afgifter udgør 39% af kWh-prisen og dækker over elafgift, eldistributionsafgift samt CO2-afgift.
Moms
Moms udgør 20% af kWh-prisen og er sammen med afgifterne en af kWh-prisens tungeste poster.