Hos EnergiMidt lægger vi vægt på, at elregningen er let at forstå. Skulle du alligevel have spørgsmål til posterne på elregningen kan du finde uddybende forklaringer her:
1. Kundenummer og internetkode, som blandt andet giver dig adgang til EnergiMidts Online Kundeservice.
2. Installationsnummer og adresse på den installation, som regningen vedrører. Installationsnummeret og adressen oplyses ved henvendelse til EnergiMidt.
3. EnergiMidt Net omfatter dels forbrugsafhængig betaling til drift og udbygning af elnettet, afgifter til staten samt PSO. Desuden tager EnergiMidt Net en fast abonnementsbetaling til drift af elnettet samt administration.
4. Her fremgår hvem der leverer dit elprodukt, hvilket elprodukt du har valg, periodens forbrug samt en fast abonnementsbetaling for administration og afregning af elforbruget.
5. Indbetalt aconto for indeværende år
6. Ny aconto for kommende år
7. Samlet beløb og frist for betaling
8. Illustrationerne viser elprisens fordeling og husstandens forbrug de seneste tre år.
9. Indbetalingskort med oplysninger til brug ved tilmelding af elregningen til Betalingsservice.
10. Din måleraflæsning, der ligger til grund for EnergiMidts beregning af elforbruget.
11. Specificering af acontoraten for den gældende periode. Dette er er især aktuelt, hvis du modtager flere elregninger om året. Acontoforbruget for det indeværende år beregnes ud fra forbruget i de foregående år. Hvis du ønsker at ændre dit acontoforbrug, skal du aflæse din elmåler og derefter kontakte EnergiMidt. |
|

|
|
12. Specificering af moms og afgifter, som betales til staten. Disse oplysninger er især nyttige, hvis du driver egen virksomhed.
Hvis du afregnes for vand eller varme fra EnergiMidt, ser din regning lidt anderledes ud. For yderligere information se folderen: Værd at vide om elregningen
Offentlige forpligtelser (PSO) Posten offentlige forpligtelser på elregningen dækker over forskellige forhold, der har med vedvarende energi, forsyningssikkerhed og forskning og udvikling at gøre. De offentlige forpligtelser opkræves af elselskaberne på vegne af staten.
Du kan få mere at vide om de offentlige forpligtelsers enkelte elementer på Energinet.dk's hjemmeside. Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed, der varetager driften og udbygningen af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet. Energinet.dk's hjemmeside indeholder en oversigt over de former for omkostninger, der tilsammen udgør de offentlige forpligtelser.
Energinet.dk's hjemmeside om offentlige forpligtelser |
|