Opsætning af plakater på EnergiMidtNets elforsyningsanlæg i forbindelse med arrangementer tillades opsat uden forudgående tilladelse under forudsætning af overholdelse af følgende:
- Plakater skal fastgøres med ikke-metallisk binding
- Plakater må ikke anbringes højere end 1,5 m under laveste elførende ledning
- Plakater må ikke ophænges på højspændingsmaster, transformerstationer og kabelskabe
- Plakater må tidligst ophænges 3 uger før arrangementet
- Alle plakater skal være fjernet senest 5 dage efter arrangementet
- Plakater, der er opsat i strid med de gældende retningslinjer, vil blive fjernet af EnergiMidts personale efter regning
Såfremt plakaterne ønskes ophængt i gadelysstandere, skal der søges om tilladelse hos de respektive kommuner, idet de er ejere af gadelysanlæggene.
Regler for ophængning af valgplakater på vejareal fremgår af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje.
Læs mere her
Er der spørgsmål vedr. regler for ophængning af plakater, kan henvendelse ske til specialist Morten Eriksen på mer@energimidt.dk